Oculus for Business kan ikke længere købes. Læs mere om vores nyeste VR-tilbud til virksomheder, Meta Quest for Business, her.
Uconn-logo
CASESTUDIE

Uddannelse af kommende kirurger i problemfyldte tider

VIRKSOMHED

UConn Health


BRANCHE

Sundhedsvæsen


UDVIKLER

Precision OS

UConn Health uddanner studerende i ortopædkirurgi i at bruge VR-løsninger fra PrecisionOS™ og Oculus.

Sådan uddanner UConn Health og PrecisionOS ortopædkirurger i at bruge Oculus Quest-headsets.

Ifølge Dr. Augustus Mazzocca, der som Director of the Musculoskeletal Institute hos UConn Health, hjælper med at uddanne ortopædkirurger, er ikke alle kirurger naturtalenter. "Som det er tilfældet inden for mange professioner er det ikke alle, der har naturligt flair for en opgave, og det tager vi høje for ved at udføre rigtig mange øvelser", siger han. "Hvis en læge finder det svært, får vi vedkommende til at udføre så mange forskellige øvelser så muligt og dermed opnå mange gentagelser inden for det område, der falder ham/hende svært, så vedkommende til sidst mestrer de nødvendige kompetencer".
Mange faktorer har ført til udviklingen af kreative metoder til uddannelse af ortopædkirurger uden for operationsrummet. Hos UConn Health øver lægerne sig på lig i Bioskills Laboratory. Men øvelserne er dyre og tidskrævende, og lægerne kan kun gennemføre visse procedurer på lig én gang.

Brugen af virtual reality muliggør formålsbestemte øvelser

I 2019 opdagede UConn Orthopaedic Department virksomheden PrecisionOS, som er specialiseret i medicinsk software og tilbyder interaktive VR-oplevelser til uddannelse af ortopædkirurger. Virksomheden er grundlagt af Dr. Danny Goel, som er ortopædkirurg og underviser, og Rob Oliveira og Colin O’Connor, to tidligere spiludviklere, og på denne baggrund kan PrecisionOS bruges til VR-uddannelse på medicinsk niveau. Det indeholder undervisningsmoduler, der giver kirurger mulighed for at øve sig på ortopædkirurgiske indgreb i et sikkert miljø og til en relativt lav pris ved hjælp af Oculus Quest-headsets.
Dr. Goel siger, at hans team ønsker at gøre undervisning og læring med VR så værdifuldt og virkelighedstro som muligt i et sikkert miljø med lav risiko. "Vi skubber til grænserne for simulering under en operation i virtual reality", fortæller han. "Oculus Quest-headsettet var en game-changer for os. Det er mobilt og muliggør haptik af høj kvalitet, seks frihedsgrader og hi-fi-billeder. På denne måde kan læger hurtigt komme i gang".
I EN UNDERSØGELSE UDFØRT AF PRECISIONOS OG THE CANADIAN SHOULDER AND ELBOW SOCIETY (CSES), OPLEVEDE ERFARNE KIRURGER, DER BRUGTE VR I UNDERVISNINGEN, AT DE VAR

570%

HURTIGERE* END DEM, DER BRUGTE TRADITIONELLE LÆRINGSMETODER.
*THE JOURNAL OF BONE AND JOINT SURGERY: MARCH 18, 2020 - VOLUME 102 - ISSUE 6 - P E26
Dr. Mazzocca var skeptisk over for VR, indtil han tog et Oculus Quest-headset på. "Det er vanvittigt, hvor hurtigt din krop vænner sig til det – jeg havde svært ved at tro det", siger han. "Inden for et minut bliver du ét med miljøet. Og kvaliteten af det arbejde, der kan udføres med PrecisionOS-systemet, er helt utroligt tæt på den virkelige verden".
For UConn Health repræsenterer VR med PrecisionOS og Oculus Quest-headsets et gennembrud, fordi det giver læger mulighed for at interagere i meningsfulde øvelser – hvor de identificerer de færdigheder, de skal arbejde videre på, og øve sig i disse færdigheder mange gange. Det omfatter desuden et dobbeltsystem, hvor læger, som laver fejl, får feedback, som de kan bruge i det næste forsøg.
"Magien for os ligger i, at vi kan gennemgå en sag flere gange", siger Mazzocca. "Jeg kan oprette forbindelse via computer og se, hvad lægerne ser – jeg bliver deres øjne. Jeg kan se, hvor hurtigt de ser ting, hvad de ser på, og hvordan de reagerer i forskellige situationer".
Når lægerne indsætter en stift i en knogle i VR, kan de finpudse deres 3D-opmærksomhed, mens de lærer at reducere fraktionen, placere røntgenstrålen for at få den bedste visning og indsætte stiften i den perfekte position. "Dette er vigtige færdigheder, som de skal lære til perfektion og bruge, så de kan arbejde videre med sager på en mere effektiv og reproducerbar måde", siger Mazzocca.

UConn Healths superkræfter

Meget på spil, mindre risiko

Tidsbesparelser

Mulige umulige scenarier

Holder uddannelsen af læger i gang under COVID-19-udbruddet

Et par måneder inde i 2020 indstillede UConn udvalgte kirurgiske indgreb på grund af COVID-19. Selvom dette har reduceret de faktiske uddannelsesmuligheder for lægerne yderligere, er teamet taknemmeligt for, at lægerne har kunnet holde deres færdigheder ved lige og haft mulighed for fortsat at øve sig takket være VR.

Et kig ind i fremtiden.

Dr. Mazzocca mener, at VR vil få vidtrækkende effekt på patientudfald inden for det ortopædiske område. "Det giver utrolig god mening, at kirurger snart vil kunne indlæse CT-scanninger i VR og se, hvor en deformitet er placeret i et beskadiget eller sygdomsramt led, hvordan de kan reducere en fraktur og finde kommende problemområder, før der sker noget alvorligt." Han mener desuden, at VR vil kunne forbedre uddannelsen af kirurger i dele af verden, hvor der ikke er mulighed for at øve sig på lig i undervisningen.
"Globalt set", siger han, "har vi kun lige kradset i overfladen af, hvad man kan få ud af denne teknologi."
© Meta 2024