Oculus for Business kan ikke længere købes. Læs mere om vores nyeste VR-tilbud til virksomheder, Meta Quest for Business, her.

Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med håndsporing

Sidst opdateret: 22. juni 2020
Hvad er håndsporing?
I stedet for at bruge dine Touch-controllere til at navigere i VR kan du nu bruge dine hænder til at vælge applikationer, når du bruger Oculus for Business' virksomhedssoftware. Din organisation kan vælge at slå denne funktion til.
Sådan aktiverer du håndsporing
For at aktivere denne funktion skal din systemadministrator vælge en gruppe af enheder i Enhedsadministrator og gå til fanen "Indstillinger" og slå funktionen "Aktivér håndsporing" til under "Brugerstyring". Din systemadministrator kan når som helst deaktivere "Håndsporing" ved at slå funktionen fra i Enhedsadministrator.
Sådan fungerer håndsporing
Når håndsporing er aktiveret, analyserer vores software billeder af dine hænder via sensorerne på dit headset for at vurdere visse punkter på dine hænder, f.eks. dine knoer eller fingerspidser. Denne analyse udføres tidstro på din enhed, mens dine hænder bevæges. Billederne og anslåede punkter på dine hænder slettes efter behandling og gemmes ikke på din enhed eller på vores servere.
Ud fra de anslåede punkter estimerer softwaren størrelsen af dine hænder, placeringen af dine hænder i VR, og måden, hvorpå dine hænder bevæger sig i VR, herunder dine fingres retning og karakteristika. Disse data for anslået håndstørrelse og håndbevægelse er som standard repræsenteret med standardiserede numeriske værdier, f.eks. 0 eller 1. Vi kan ikke bruge billederne af dine hænder, de anslåede punkter eller den anslåede håndstørrelse eller håndbevægelsesdata til at identificere dig med.
For at sikre, at du får en konsistent oplevelse, gemmer vi den seneste anslåede størrelse af din hånd på din enhed, så vi automatisk kan vise dine hænder i den rigtige størrelse, når du tager headsettet på igen.
Oculus indsamler følgende
Oculus indsamler ikke billeder eller anslåede punkter på dine hænder. Som angivet ovenfor, behandles disse data på enheden og slettes, når behandlingen er fuldført.
Håndsporingsfunktionen forbedres ved, at Oculus indsamler visse data fra din enhed, når du vælger at bruge håndsporing. Disse data kan omfatte din estimerede håndstørrelse og ovenfor nævnte håndbevægelsesdata. Hvis din enhed bryder ned, indsamler vi også nedbrudslogfiler, der kan indeholde lignende oplysninger. Disse data bliver gemt og kan associeres med din organisation for at forbedre håndsporingsfunktionen. Hvis din organisation sletter sin konto, eller hvis din enhed nulstilles, vil dataene tilknyttet din organisation blive slettet, eller tilknytningen mellem disse data og din organisation fjernes.
Hvilke data indsamles af udviklere
Når din systemadministrator aktiverer håndsporing, og du bruger et program, der understøtter denne funktion, indsamler apps din anslåede håndstørrelse og håndbevægelser for at sikre, at håndsporing fungerer. Se vores offentliggørelse af personlige oplysninger for at få flere oplysninger om, hvordan tredjeparter kan tilgå dine data.
© Meta 2024